HISTORIEN BAG FREDSTED
Fredsted Studio blev grundlagt i 2016 med en fælles ambition om at skabe æstetiske og kvalitetsdrevne løsninger til arkitektoniske rum. Virksomheden udspringer af Kasper Fredsteds og Thomas Baks komplementære fagligheder – Kaspers dybe viden og mangeårige erfaring med ædle hårdtræssorter og Thomas’ fokus på træbaserede løsninger i byggeri. Sammen lagde de fundamentet for en materialefilosofi med udgangspunkt i eksklusive træsorter til både inde- og uderum.
Navnet Fredsted afspejler en stærk identitet og en vision forankret i dansk håndværkstradition – med troen på, at ærlige materialer er grundlaget for tidløse og meningsfulde rum. Med studioets naturlige udvikling trådte Lars Mortensen ind som medejer og tilføjede, med sin mangeårige erfaring med natursten, en ny dimension til materialepaletten. Det blev begyndelsen på en helhedsorienteret tilgang til byggeriets mange faser.
I dag tæller Fredsted Studio et dedikeret team af elleve specialister – herunder projektledere, designere og konstruktionsingeniører – der i fællesskab realiserer projekter, hvor æstetik og holdbarhed går hånd i hånd. Med en kompromisløs tilgang til kvalitet og et skarpt øje for detaljen leverer Fredsted Studio nøje udvalgte materialer og interiørløsninger, der løfter arkitektoniske visioner med både karakter og omtanke.
Kontakt os
FILOSOFI
Hos Fredsted Studio arbejder vi tæt sammen med arkitekter og designere for at skabe gennemførte løsninger til både private og kommercielle projekter. Med mange års erfaring og dyb ekspertise indenfor både træ og natursten, går vi til hvert projekt med en unik tilgang, der forener håndværk, æstetik og funktionalitet på højeste niveau. Vi drives af kærligheden til naturmaterialer og en lyst til at udfordre det traditionelle for at skabe løsninger, der er lige så smukke, som de er funktionelle og gennemtænkte.
I vores studio lige udenfor Aarhus kan man udforske vores omfattende showroom med sten, træ, møbler og maling eller finde unikke kuraterede designobjekter til hjemmet.
INTENTION
Vores identitet er forankret i en dedikation til håndværk og tidløst design. Med dyb respekt for naturlige materialer skaber Fredsted Studio løsninger med faglig tyngde, der tilfører arkitektoniske rum en afstemt ro og underspillet elegance.
IDENTITET
Essensen af Fredsted Studio mærkes i alle beslutninger, vi træffer. Fra det nøje kuraterede materialevalg til vores vedvarende fokus på æstetik, inspireres vi af naturens rene former. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder og kreative partnere, hvor vi følger visionen fra ide til realisering. Hos Fredsted Studio designer vi vedvarende rum med nærvær, dybde og diskret raffinement.
GEM DINE FORETRUKNE PRODUKTER OG OVERFLADER – SKAB DIT EGET MOODBOARD I VORES MOODMOARD MAKER
Udforsk vores inspirationsside med materialer
EKSLUSIVE MATERIALER
Udforsk vores unikke udvalg af eksklusive materialer, skabt til at løfte rummet og inspirere.
SPECIALDESIGNET LØSNINGER
Oplev vores specialdesign hvor håndværk og sans for detaljen går op i en højere enhed, skabt med fokus på eksklusiv tidløshed.
FREDSTED INTERIORS
En kurateret kollektion af interiørelementer kendetegnet ved forfinede materialer, håndværk og et tidløst designudtryk.





