Til Domicil-projektet hos Norsyn stod Fredsted Studio for indretningen samt levering af Mosa-fliser til badeværelserne og vægbeklædning i brandimprægneret egetræ. Badeværelserne er belagt med flisen Core Collection Terra 229 V fra Mosa, som er en varm, mørkegrå nuance, der giver rummet et stilrent og roligt udtryk. På væggene skaber Natural Oak Wabi en blød kontrast til de rene linjer og tilfører varme og naturlighed til helheden.
Fredsted har også stået for designet af det specialfremstillede inventar, mens Norsyn, har sikret et bæredygtigt fundament med fokus på energioptimering, indeklima og moderne løsninger til opvarmning og køling.