Anker & Co

Massimo Copenhagen er et dansk designbrand med fokus på håndlavede tæpper, hvor skandinavisk æstetik, materialekvalitet og håndværk forenes. Med base i København har virksomheden gennem mere end 20 år udviklet kollektioner til både private hjem og arkitektoniske projekter. Kollektionerne spænder bredt og omfatter både standarddesigns og skræddersyede løsninger. Med et stort lager og en fleksibel tilgang til specialproduktion arbejder Massimo tæt sammen med arkitekter, designere og private, hvor dialog og forståelse for projektets rammer er centrale elementer.

Besøg Massimo Copenhagen
massimo-fredsted
Materialer & Håndværk

Massimo arbejder udelukkende med naturlige og genanvendte materialer, herunder uld, bambus og hamp – udvalgt for deres taktile kvaliteter, holdbarhed og lave miljøpåvirkning. Hvert tæppe har sit eget udtryk, formet af materialets egenskaber og den håndværksmæssige proces. Produktionen finder sted i Indien, hvor tæpperne væves i hånden af erfarne håndværkere. Hver proces – fra spinding og farvning til vævning og finish – udføres manuelt, hvilket giver hvert tæppe en unik karakter og en tydelig forbindelse til det håndværk, det udspringer af.

Kvalitet & Samarbejde

Langvarige samarbejder med producenter sikrer en stabil kvalitet og en transparent proces, hvor alle led er nøje kontrolleret. Denne tilgang gør det muligt både at arbejde med eksisterende kollektioner og udvikle specifikke løsninger til projekter, uanset skala.

Instagram

følg for mere inspiration