Studio Corkinho

Studio Corkinho er et designstudio baseret i Belgien med rødder i Portugals korklandskaber, som udvikler bæredygtige løsninger til interiøret med udgangspunkt i naturens egne materialer. Med rødder i Alentejo‑regionens korklandskaber arbejder brandet med en stærk forankring i tradition, håndværk og respekt for ressourcer.

Kernen i Corkinhos arbejde er kork – et levende materiale høstet skånsomt fra egetræerne, hvor barken fjernes uden at skade træet. Denne praksis, videreført gennem generationer, danner fundamentet for kollektioner, der kombinerer rå materialitet med en rolig, nutidig æstetik.

Besøg Studio Corkinho
Materialer og sanselighed

Corkinho arbejder med genanvendte korkrester, som forædles til nye objekter gennem en proces, hvor både håndværk og innovation spiller en central rolle. Overfladerne og produkterne, bærer spor af materialets oprindelse og bevarer en tydelig taktil kvalitet. Kollektionerne spænder fra fliser til tekstile elementer og objekter, der tilsammen skaber rum med en følelse af ro, varme og tyngde. Materialerne bidrager med en sanselig dimension, hvor både tekstur, duft og nærvær spiller ind.

Ideen bag

Corkinho arbejder med ideen om at skabe rum, der understøtter velvære og en følelse af forankring. Produkterne er ikke kun æstetiske, men tænkt som en aktiv del af oplevelsen af rummet – hvor materialet, kroppen og omgivelserne forbindes. Denne tilgang udspringer af et ønske om at genfortolke traditionelle materialer og teknikker i et nutidigt formsprog, hvor bæredygtighed og funktion går hånd i hånd.

Instagram

følg for mere inspiration